tilbage

 

 

 

 

Bornholm den 4.februar 2004.

Godt nyt år kære medlemmer og kommende medlemmer af foreningen KILANGORO.

Birthe Gjermandsen har nu oprettet en bankkonto til foreningen i

Nordea - reg. 2251 kontonr. 7556-759-507.

Nu kan vi hver i sær indbetale det aftalte kontingent på 100,00 kr. pr. person  på foreningens konto og ikke mindst kan vi nu begynde at hverve nye medlemmer.  Målet er at vi bliver mindst 50 medlemmer inden næste generalforsamling.

Foreningen har nu også fået sin hjemmeside, som Henning har oprettet – Adressen er:  

http://www.kilangoro.dk/.

Kig på den og skriv - vi håb at mange vil bidrage til at gøre hjemmesiden til et sted man vender tilbage!  

Som de fleste af jer har set på Hennings mail fra den 4. januar 2004 er Emilievej 3 samt venner kommet tilbage efter en god oplevelse fra Tanzania.  IWWA lever endnu.  Gido er holdt op som manager og rejst til Dar.  IWWA har fået en ny manager, indtil videre for en 6 måneders periode.  Henning og Bente har et positivt indtryk af ham – han gør bl.a. meget ud af at lære fra sig og tager væverne med til alt hvad han laver i forbindelse med IWWA (sende e-mail, de skal lære at beherske computer etc). 

Farvemaskinerne var ankommet i Dar es Salaams havn, men det lykkedes ikke at få dem igennem det bureaukratiske system, selv om de arbejdede hårdt for sagen og blev ekstra dage i storbyen.  Henning arbejdede med at installere regneprogram på IWWA’s computer, men den er noget forældet – de trænger til en nyere model . 

En af deres venner, som rejste med er øjenlæge.  Han havde samlet en masse brugte briller, som han tog med til Ifakara.  Det var en kæmpe succes, folk stod fra tidligt morgen til sent aften for at få testet syn og modtage et par nye-brugte briller.  Et projekt som helt sikkert kan gentages.

 Henning har siden han kom hjem, både oprettet en hjemmeside og komponeret et fint navn til foreningen – Kilangoro.  Det klinger meget godt og omfatter de 3 områder vi på den stiftende generalforsamling var interesseret i at omfavne   - en sammentrækning af Kilombero, Ulanga og Morogoro.  Så hvis der ikke er nogen, der protesterer vil jeg foreslå, at vi begynder at arbejde under navnet Kilangoro.  På næstkommende generalforsamling kan vi i fællesskab godkende foreningens navn.  

Jeg er blevet kontaktet af Bornholms væveforening, som har hørt om Ifakara-projektet.  De har bedt mig om at komme til deres årlige møde i slutningen af februar, vise lysbilleder og fortælle om Ifakara.  Jeg spekulerer på, om jeg også skal gøre dem interesseret i at deltage/støtte – men hvordan skal en forening være tilknyttet Kilangoro foreningen.  Det fik vi ikke snakket om på vores stiftende generalforsamling??.

Hvor og hvornår holder vi vores næste generalforsamling – er der nogen der har et forslag ??

Det var alt for nu,

Kærlig hilsen

gugga